Jammerbugten er betegnelse for havbugten mellem Bulbjerg og Hirtshals. Der er registreret ca. 500 strandinger og forlis iområdet. Hvor mange vrag der stadig ligger tilbage, vides ikke med bestemthed. Strandingerne skyldtes bl.a. stormvejr og strømforhold, der fangede sejlskibene, og gjorde det vanskeligt for dem at komme til søs igen. Bugtens krumning gjorde det meget vanskeligt ”at klare pynten” , hvis skibet først var fanget der. Af samme grund er der bygget tre fyr for at vejlede de søfarende til at klare sig ud af Jammerbugten, hvis de blev presset ind i den i en storm.  Hirtshals fyr blev opført i 1863 - Hanstholm Fyr i 1843 som Danmarks største og kraftigste fyr og lyset i Rubjerg Knude Fyr tændtes første gang i december 1900. Adskillige søforhør og -forklaringer vidner om vanskelighederne med at ”komme ud”, hvis man var fanget i en nordvestlig storm. Kunne man ikke sætte kurs ud af bugten gik det kun én vej – mod kysten og det uundgåelige forlis.

Der var en del diskussioner i Marinemisteriet om Jammerbugtens farlighed, og navnet Jammerbugt dukkede op i 1859 i forbindelse med diskussion af sejladssikkerheden i området. Frem til 1880érne diskuteredes i Marinemisnisteriet muligheden af at lave en kanal med indsejling fra Tranum ned over Øland til Limfjorden., for at skyde genvej til Kattegat. Forslaget led dog en krank skæbne, da søfartskyndige kiggede det igennem, og faldt begrundet i den vanskelige anduvning til Tranum i storm og med tilisning om vinteren.

Der er mange kendt skibsvrag i Jammerbugten Kollerupkoggen i syd, Pedersbækvraget på Klim strand, og ikke mindst, nok det største og mest dramatiske forlis vi kender til i Jammerbugten, nemlig forliset af det engelske orlogsskib HMS Crescent på 36 kanoner i december 1808. Ved dette forlis omkom ca. 266 mennesker, og Crescents forlis kan være årsagen til at man i løbet af 1800-tallet navngav bugten – Jammerbugten.  På søkortene dukker navnet Jammerbugt først op i begyndelsen af 1900-tallet.

Ud over de mest spektakulære forlis er der adskillige registrerede skibsvrag tilbage på bunden i bugten. Vrag som dårligt nok er registreret med præcise positioner – eller dokumenterede og formidlet.

Nordjyllands Kystmuseum har det marinarkæologiske ansvar i Jammerbugten, og har gennem flere år haft et godt samarbejde med fritidsdykkere og fiskere, der har hjulpet museet med registreringer og dokumentation af skibsvrag. Ganske ligesom fritidsarkæologerne på land har hjulpet de arkæologiske museer med nye  fund.

På søterritoriet er reglerne således at der i følge museumslovens ikke må tages genstande op fra eller graves i historiske skibsvrag, hvilket vil sige vrag  af skibe, der er forlist for mere end 100 år siden. Se link herunder.

Nordjyllands Kystmuseum er altid interesseret i at indgå et samarbejde med registrering, dokumentation og formidling af hvad er ligger på havbunden med frivillige, og her er Jammerbugtens havbund meget interessant med en del forliste skibe indlejret i sandet.